mandag den 26. november 2012




Psykoterapi hos 4. års studerende på ID Academy

Du er præcis som du skal være! ... 'Men hvem er jeg egentlig?'

Et viist menneske har engang sagt
'Jo mere du knokler for at forandre dig, jo mere fastlåst bliver du - og jo mere du identificerer dig med den du er, jo mere udvikler du dig'
I terapien arbejder vi med det som du har på hjerte og som optager dig lige nu og her.
Sammen finder vi ind til en dybere forståelse af dig og din væren i verden.

Den indsigt vil jeg hjælpe dig med at folde ud, blive fortrolig med og med små skridt integrere som en del af det helt unikke menneske, du er.

En del af arbejdet vil bestå i at (gen)finde omsorgen for dig selv, (gen)finde dine ressourcer, lære dine grænser at kende og finde det trygge sted indeni dig, der giver balance uanset hvad livet byder på. 

Jeg bruger en bred palet af metoder, herunder kognitiv- og adfærdsterapi, øget kropsbevidsthed, grænsesætning, visualisering, tegning og meditation – og modtager løbende supervision.

Måske er du bekendt med personlighedstrækket 'Særlig sensitiv', også kaldet 'HSP' eller 'Highly Sensitive People'. Hvis du allerede kender dette træk, og kan genkende det i dig, så kom trygt til mig, da jeg har meget personlig erfaring med, og teoretisk indsigt i dette område.

Jeg arbejder også med:
Angst
Depression
Stress
Chok- og traumer
Afhængighedsproblematikker
Efterfødselsreaktioner
Eksistentielle kriser
Kriser eller udfordringer i relationer og kærlighed
...eller blot et ønske om at folde dine drømme ud, og træde mere ind i livet så det føles som 'at leve' og ikke 'overleve'

Jeg glæder mig til at møde dig!

Praktisk:
Terapien foregår privat, i rolige rammer og tæt på Amager Strand (Metro 5 min. væk):
Mobil 4217 5656 eller mail christianekrogh@gmail.com
1 times terapi: 300 kr. (modtager ej Dankort). Terapien foregår i dagstimerne kl. 9-14 (det vil sige, at sidste tid er kl. 14-15). Aflysning senere end 24 timer før medfører gebyr på 150 kr.

Vil du vide mere...?
Læs mere om ID Academy her www.idacademy.dk
Jeg følger de etiske regler som fastsat af ID Psykoterapeutisk Forening samt Dansk Psykoterapeutforening


Den 4-årige uddannelse som ID psykoterapeut er blevet evalueret og opfylder alle de tværministerielle kvalitetskriterier for private psykoterapeutuddannelser - læs rapporten her

Andre links:
www.angstforeningen.dk 
www.psykiatrifonden.dk 
www.hsperson.com