Talte i dag i Iben's på Radio 24/7 om særlig sensitive børn og særlig sensitive forældre, og de udfordringer der følger med - et rigtig godt program, der er værd at lytte til (jeg linker til den del af programmet, hvor jeg er med, men man kan høre programmet i sin fulde længde på hjemmesiden).

 Iben's på Radio 24/7 om særlig sensitivitet

Jeg ville gerne have nuanceret den del der handler om følelsen af 'forkerthed', som rigtig mange særlig sensitive er vokset op med. Ifølge Elaine Aaron, der er pioner indenfor HSP (Highly Sensitive Person) eller som det hedder på dansk, særlig sensitivitet, bliver følelsen af forkerthed meget nemt bundet med følelsen af skam hos særlig sensitive mennesker.Skam er følelsen af at hele ens 'selv' er forkert. Og at der ikke er noget der kan ændre det. Til forskel fra følelsen skyld (skammens blidere kusine), der kan mindskes ved at gøre tingene gode igen - eller i det mindste forsøge. Skammen er lammende og giver en følelsen af hjælpeløshed, hvor skyld tager udgangspunkt i et aktivt selv, der kan gøre en forskel.

Et særligt sensitivt barn er ofte meget opsat på at gøre alting rigtigt fra første forsøg. Det spørger tit den voksne eller læreren, om det nu har forstået opgaven eller det der skal ske, på den HELT rigtige måde inden de kaster sig ud i det. Et særligt sensitivt barn er nemlig født med høj aktivitet i den del af hjernen, der hedder forntal cortex, der bl.a. regulerer adfærd, også kaldet 'den civiliserede' del af hjernen. Så når barnet ikke bare kaster sig ud i skoleopgaver, fra 5 meter vippen, ind i legen er det fordi hjernen har brug for at stoppe op, registrere, observere, sanse og føle. Hvis ikke dette får lov at ske vil barnet ofte føle utryghed og hjernen siger 'der er fare på færde'. Den ydre adfærd hos et særligt sensitivt barn vil ofte være tilbageholdenhed, forsigtighed, tøven, det andre kalder 'generthed', som i virkeligheden er en selektion, en 'passen på sig selv' og i værste fald angstreaktioner.

Og det er klart, at hvis det at risikere at gøre noget forkert er lig med at føle skam - ja, så skal der tjekkes op på fakta flere gange, før man går igang, der skal sansebearbejdes og foretages indre 'for og imod' beregninger.

Udfordringen for forældre (om man selv er særlig sensitiv eller ej) er at kunne forstå hvad der er på spil, lære barnet at håndtere sine følelser, give det redskaber til at kunne være i verden med sin særlige sensitivitet og ikke mindst - at give udfordringer i små doser og med små skridt.

Så vil det særlige sensitive barn blomstre og turde gå ud i verden med en bevidsthed om hvordan det passer bedst på sig selv.